
Merete – Den friske havørn
Mine bedste anbefalinger til Daniel:
Jeg har prøvet det meste: pulver, slankekure div. abonnementer i Loop og Fitness, men intet har nogensinde givet mig så meget retur, som mit 2 måneders forløb med Daniel.
Ikke bare det at skulle møde op 2 X ugentligt og blive trænet igennem til den sidste sveddråbe, men at møde en person med en sådan indstilling til livet; alt den positive energi jeg gik derfra med – hver eneste gang – har givet mig lysten, troen og energien på at fortsætte med den gode træning (og gode tricks og øvelser jeg fik med).
Daniel er et skønt menneske med empati, en livsglæde han gerne deler ud af, og et skønt væsen at være sammen med (selv når han spørger om der er 2 mere tilbage i en, når man er nær målstregen og alle muskler og fibre i ens krop skriger stop!).
Jeg ville ønske, jeg havde råd til at fortsætte med træning 2 X ugentligt, for det ændrede alt for mig i den periode. Alle mine positive sider kom frem og der var lys for enden af tunnelen. Det velvære og energi jeg fik med på min vej, var alle sveddråber, timer og pengene værd.
Det var på alle måder professionelt. Inden opstart fik vi en snak, om han mente han kunne hjælpe mig, hvad mine forventninger til forløbet var og ikke mindst hans tilgang til mine tanker og synspunkter, om der evt. skulle ændres på følelser og tanker hos mig selv, at alt ikke bare var kilo og vægt, men mine tanker om mig selv og mit selvværd.
Jeg vil når jeg får råd igen, træne hos Daniel igen, for jeg savner det. Mvh Merete

Mine bedste anbefalinger til Daniel: Jeg har prøvet det meste: pulver, slankekurer div. abonnementer i Loop og Fitness, men intet har nogensinde givet mig så meget retur, som mit 2 måneders forløb med Daniel.
Ikke bare det at skulle møde op 2 X ugentligt og blive trænet igennem til den sidste sveddråbe, men at møde en person med en sådan indstilling til livet har givet mig lysten, troen og energien på at fortsætte.